Vingårdsperioden 1961 – 1966.

1961 – 1968 – Vingårds perioden.
Restaurant Vingården på Nikolaj plads – København.
Stedet var ejet af “Bamse” (Hans Bernhard Kragh-Jacobsen (1913 – 1992) i øvrigt familie til Peter Kragh-Jacobsen, Slagtøjscentret. (Peters farbror).

109
Foto: “Brede Ole”
Restauratør “Bamse” i midten der holder ”Hof”..
Bemærk skiltet med “gæstesolisten” -trommeslageren William Schiøpffe.  ……

Vingården var et af Københavns betydningsfulde jazzsteder.
Restaurant Vingården begyndte ca. 1958 som et Traditionelt jazz spillested. Fra ca. 1960 og frem til en gang i 1964/65 var det fortrinsvis nyere jazz der blev spillet. Fra 1965 blev det overvejende traditionel og swing jazz man kunne opleve. I perioden ca. 1963 – 1964 havde “Bamse” og de øvrige medejere åbnet restaurant Christian den IX som blev spillested for de traditionelle grupper. Dette var grunden til ovenævnte “opdeling” af stilarter i Vingården.
Da Chr. IX lukkede kom den traditionelle/swingjazz tilbage til Vingården. “Bamse” som i øvrigt var en udmærket pianist “Fats Waller stil” var så afgjort til swingjazz – Bent Axen og Finn Mickelborg var til den moderne jazz.
Yderlige om Vingården tilgår …. …...

Finn Mickelborg.
Musiker – medejer af Vingården – stod for den daglige drift – booker samme sted – kunstner – mange danske jazz musikere havde deres debut i en af Finn Mickelborg grupper.

På trommer hos Finn Mickelborg.
Jeg er formentlig efter at have være jam trommeslager i en længere periode kommet i Finn Mickelborgs stald i sommeren 1964, hvor han dannede “The Four Sounds”. Ideen til at gruppen skulle hedde “Four Sounds” fik Finn fra den amerikanske jazz gruppe med samme navn.

Gruppen bestod af kapelmester Finn Mickelborg, et helt nyt talent Torben Hertz på klaver, Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.

Klip med trioen efteråret 1964. Torben Hertz – Hugo Rasmussen – Erik F. Andersen.

Erik – Privat optagelse.

Først på sommeren 1965 ændres “Four Sound” til Finn Mickelborg Kvartet. I flere tilfælde med et “+” hvilket betød der var en solist med.

Four Sound Vingaarden 1964 a
Finn Mickeborg, mellophonium – Torben Hertz, piano – en bassist som jeg ikke kan huske navnet på og Erik F. Andersen, trommer.
Foto:Teit Jørgensen, Vingården marts 1965.

Dette kan næppe skjules at der var kommet nogle ekstra kilo på. Der var røget lidt for mange øl indenbords samtidig med min Judo træning som jeg havde gået til siden en gang i 1959 var gledet ud efterhånden at spillejob og arbejde tog alt min tid.
Formen var dog tilbage i efteråret 1966.

efa gretsch a
Foto: Teit Jørgensen

DR Radio udsendelse med “Four Sounds”.
Studievært: Børge Roger Henriksen.
Det blev til en udsendelse på 20 minutter med kapelmester Finn Mickelborg, mellophonium, Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer
Ideen til at gruppen skulle hedde “Four Sounds” fik Finn fra den amerikanske jazz gruppe med samme navn.

“Four Sounds” i DR fjernsyn.
Kapelmester Finn Mickelborg, mellophonium – Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer. Poesi Ted Joans (USA). Vingården, København efteråret formentlig den 1. november 1964.TV Optagelse v/Steen Bramsen.
NB:
Privatoptagelse af lydsporet findes hos mig.
Foto: Jan Persson

Finn Mickelborg with unknown drummer,Hugo Rasmussen & Atli Bjørn at Vingården Copenhagen 1966.In the foreground poet Ted Jones

Ted Joans, USA. “Jazz is my religions” – “Rent-A-Beatnik”
I den periode jeg spillede i Vingården kom amerikaneren Ted Joans på besøg flere gange. Han var altid omgivet af nogle “madkærester” og var utrolig aktiv med mange forskellige projekter som: Jazz og poesi – hvor han fremsagde / sang nogle af hans digte. Samtidig med at han improviserede passende til omgivelserne og publikum.

efa11

Ted Joans (USA) og en trio. Den 1. maj og i august 1964 bestod den af:
Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
I sommeren 1965 var det Arne Bendorff bag klaveret. Ted Joans – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.

Lyd klip fra en Jazz og Poesi aften i Vingården 1965. Optaget af Arne Bendorff.

Ted Joans forærede mig denne bog.

Tead Joans a Tead Joans b

Ted Joans Vingårds Happenings.
“Happeing for Happy People” – November 1964. – 5. september 1965.
Jeg tror at en meget stor del af Ted Joans liv var “Happenings”.

I Vingårds regi husker jeg at han gennem førte mindst tre, hvor jeg var med i november 1964 og muligvis en i foråret 1965.
Ved efterårets 1965 Happening var det John Tchicais jazz ensemble der sørgede for musikken.
Trioen til Happeningen var: Arne Bendorff, piano – Hugo Rasmussen, bas og jeg Erik F. Andersen, trommer.
Desuden havde Ted Joans indskrevet forskellige musikere, digtere, presse m.fl. som jeg ikke kender navne på.

Happeningen startede på Rådhuspladsen – hvorefter to grupper af gæster skulle tegne en “person med kridt” – hvor hovedet var Rådhuspladsen – krop og ben ned gennem gaderne til man ramte Vingården hvor trioen spillede – afventede “optoget”.

Ted Joans var i Vingården hvor han forberedte løjerne.
Fra start var der lagt en pige i bikini på flyglet der i første “sæt” var tildækket med aviser.
I dette sæt blev der oplæst digte samt spillet af trioen samt de af Ted indbudte. Pigen der hed Nina Hagen var så vidt jeg ved den samme ved alle hans Happenings.

Andet sæt. Ted Joans var klædt om.
Han havde smidt jakke og bukser og var nu i badebukser og solbriller samt kasket. Skiftet til dette kostume skete i Vingårdens kælder hvor vi holdt pause.

Da han havde fået badebukserne på stoppede han en stor klase blå vindruer ned foran. Som han sagde – folks opfattelse af størrelse” skulle ikke ødelægges!

Derefter var vi klar til andet sæt. Poesi – sang – spil alt i mens publikum dekorede pigen med diverse frugter, konserves, udklip og hvad Ted ellers kunne komme i tanke om.

Til sidst var der “Ta selv bord”.

Følgende fotos blev fotograferet af så vidt jeg kan læse på bagsiden af billederne af en Per Johannesen (København N.).
Jeg har dog ikke været i stand til at spore ham. Billederne beror hos mig.

Ted Joans Vingaarden happe 3 Ted Joans 1964 65 Ted Joans Vingaarden happe 4
Ted Joans Vingaarden happe 5 Vingaarden 1964 AB uk ui fot 1964 65

Foto: Per Johannesen?

Videoklip – Ikke fra Vingården – Men det kunne det såmænd godt have været. https://www.youtube.com/watch?v=uc9yodZ29UE
http://en.wikipedia.org/wiki/Ted Joans

1965 Per Carstens Vingårds Kvintet.
Per Carsten, altsax – Steen Lundahl Engelholdt (23/9-1940 – 21/6-1985), basun
Arne Bendorff, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.

NB:
Privat optagelser optaget af Arne Bendorff eksisterer.
Vingården live fredag den 18. og søndag  27. juni 1995.

Klip – Live fra koncerten den 27. juni 1965. Bohemia After Dark.

Klip – samme aften Per Carstens “Blue Funk”.

Klip – fra den 18. juni 1965.  “Tromme chase” – Billie’s Bounce.

Episoder jeg husker fra de to aftener.
Ved koncerten fredag aften var der stuvende fyldt med ikke mindst amerikanske gæster. De var ellevilde med kvintetten og ikke mindst med Ted Joans sæt. Flere af gæsterne spurgte om de kunne købe en optagelse med hjem til USA. Arne Bendorffs “Lyrec” båndoptagere stod og kørte. Men det var ikke praktisk muligt.
Søndag aften var der knap så mange mennesker.

Men til gengæld husker jeg en meget speciel episode.

Trommeslageren Bjarne Rostvold kom ofte “slæbende” med forskellige udenlandske musikere han havde støvet op.

De pågældende skulle efter Bjarne Rostvolds opfattelse “side in, på det instrument de nu måtte spille. Noget der ikke altid var belejligt. Denne søndag aften kom han med mandlig hvid amerikaner som Bjarne mente skulle op og spille trommer. Det passede mig / os ikke lige på det tidspunkt, idet vi havde brugt timer på at indøve det der blev spillet.

Så jeg viste venligt vedkommende ned fra scenen. Dette passede absolut ikke Bjarne Rostvold.

Et par dage efter talte med Finn Mickelborg hvor jeg fik at vide det var sangeren Mel Torme jeg havde sagt nej til. Vedkommende havde denne dag sunget i Tivoli. – Han var også en ret habil trommeslager.

Uanset hvad kendte jeg ikke Mel Torme og så var det ikke lige denne aften.
Så ned med ham.!

1965 – Bag trommerne hos pianisten Earl Hines.
Vingården i København lagde den 21. april 1965 hus til en koncert med den amerikanske pianist Earl Hines.

Der skulle bruges en bassist og en trommeslager. Da Hugo og jeg (Erik F. Andersen) var ret engageret med at spille i Vingården med forskellige grupper bookede Finn Mickelborg os.!

Vingården måtte indkøbe et flygel i stedet for det opretstående. Ugen inden koncerten måtte Hugo og jeg ud og købe jakkesæt.

Dagen før koncerten i mødte vi Earl Hines. Vi spurgte høfligt, om vi skulle øve? >Ikke for min skyld,< svarede Earl Hines, >Jeg har øvet mig i mange år.<

På koncertaftenen var Vingården fyldt til bristepunktet. Restauratør “Bamse” sad helt oppe ved scenen sammen med sine gæster der omfattende danske musikere bl.a. Kai Ewans, kunstmalere bl.a. Richard Mortensen, Bamses hustru “Putte” og ikke at forglemme musikhandler John Hartwig.

Varm op trioen var: Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas og jeg bag trommerne.

Da koncerten gik i gang, kom Earl Hines ind, satte sig til rette, glattede håret og spillede et langt sæt på en time som en slags medley. Han annoncerede ikke et eneste nummer og der blev skiftet tempo hele tiden. Jeg havde det lidt lettere en Hugo, for jeg skulle jo ikke harmonisere.

I pausen gik Earl Hines ned for at hilse på nogle af de tilstedeværende honoratiores.
Derefter fortsatte aftens andet sæt i samme mønster.
Joh ….han havde øvet sig i mange år!

NB:
Privat optagelse fra koncerten eksisterer.

Irriterende gæst.
Jeg havde placeret en “skjult mikrofon” i loftet midt over scenen.
Gæsten en yngre mand der havde placeret sig ved bordet helt op til scenen foran trommerne startede samtidig med koncerten med at slå på 2 og 4 (nogle 1 og 3) med et alu. cigarhylster i bordet. Det gav en drøn irriterende rytmik. “klik – klap – klik – klap”

Jeg prøvede at få ham til at holde op – men nej. Selv i pausen forsøgte jeg   – men heller ikke her lykkedes det.

Resultat kan høres på båndet – selv hvor jeg spiller med whiskers markerer “idioten” sine slag i bordet.

earl hines vingården 1965

 

1962 1965 “Hus trommeslager ved Vingårdens søndags jam”.

I Vingårds perioden var jeg med i flere forskellige ad hoc band.
Nogle gange med henblik på at der skulle sammensættes et orkester andre gange som afløser. Nogle af de grupper jeg husker bedst er:

Teo Rahbek Kvintet 1961.
Teo spillede trompet. Jeg var med i en kort periode men kom dog med på nogle enkelte job samt en uges sommerengagement på et badehotel (Gilleleje/Liseleje?) hvor de musikere jeg kan huske var Lulu Ziegler, vokal, – Teo Rahbek, trompet, Ole Olsen, tenorsax – Freddy Albeck, bas/vokal – piano? – og Erik F. Andersen på trommer.

Lars Togeby Kvintet.
Jeg husker ikke så meget fra den denne gruppe. Jeg tror også at den havde en ret kort levetid. Lars Togeby forsatte med stor held sit trompetspil.

Ole Dixon ca. 1963.
ole dixon

Jazzpianisten Ole Dixon (“Bolle-å” fra filmen soldaterkammerater) var engageret til at spille flere aftener om uge i det Københavnske natsted Gøglervognen.

På bas benyttede han blandt andre Benny Nielsen og på trommer var det en der hed Rene’, efternavnet kan jeg huske. Rene’ havde dog til tider travlt med at vise amerikanske soldater der var stationeret i Tyskland rundt i det indre København når de kom på orlov.

Ud over at vise rundt kunne han også skaffe ekskorte damer til soldaterne – “Amerikaner barer”.

Det betød at jeg et par gange indgik i Ole Dixon trio.

Jesper Thilo – Lars Black– Hugo Rasmussen – Erik F. Andersen.
Et team der blev startet af en trompetist jeg mener hed Niels Olesen /Olsen?.

Vi øvede et par gange hjemme hos Jesper Thilos faster som boede i stor lejlighed nær det Kongelige Teater. Planen var et “demo bånd” med blandt andet melodierne Stuffy og Mack The Knife.

Foruden en lilletromme, hihat og et ride bækken havde jeg slæbt min Movic båndoptager med.

De planlagte melodier voldte trompetisten besvær og vi måtte starte forfra. Og det gjorde vi mange gange!
Det lykkedes ikke rigtigt at ramme den stilart trompetisten havde i tankerne.

Et par lydklip fra eftermiddagen i Jespers fasters lejlighed (Erik privat optagelser).
Klip med “Stuffy”.

Trompetisten blev droppet og det blev til et par job. Blandt andet et på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hvor vi skulle spille til dans. “Fuzzy” var med/sad ind på klaver.

Det andet af jobbene jeg husker var til en privat fest hos Bent Fabricius Bjerre. Grunden til at jeg husker det er at benene på stortrommen fik lavet et par mærker i parketgulvet!

Afløser i Niels Jørgen Steens “Jazz Incorporated” 1964.
På et tidspunkt blev jeg kontaktet af bassisten Hugo Rasmussen som spurgte om jeg kunne afløse i bandet. Faktisk mens jeg spillede med Per Aage, idet Hugo var en aften i Per Aages øvekælder for at “tjekke” mig ud. Nogle dage senere “sad jeg ind” til et job bandet havde et eller andet på strøget. Jeg blev godkendt.

Jeg kunne forstå at Jazz Incorporated havde været på en tur i blandt andet Tjekkoslovakiet og at man planlagde endnu tur i efteråret 1964 med bl.a. Rositta Thomas.

Hvorfor den værende trommeslager ikke kunne ved jeg ikke. Jeg har i øvrigt altid troet at det var Ove Rex, men formentlig var det Ole Streenberg.
Måske fordi at Ove Rex senere kom med i Niels Jørgen Steens Beat kapel?

Jeg fik anskaffet mig mit første pas og der blev øvet i “Kælderen på Borups Alle”. I øvrigt tæt på hvor Niels Jørgen Steen og Thorolf Mølgaard boede.

Turen til Tjekkoslovakiet blev dog aldrig til noget. Men til en Jyllandstur hvor jeg husker at vi blandt andet spillede Randers jazzklub og Bent J i Århus  og muligvis Skive og Aalborg jazzklub.
Et af stederne var det til en “Matine´”. I toget på vej dertil hvor der nok var blevet drukket et par øl fik jeg sagt at nu når vi skulle spille til “Mantine” så … !
Fortalelsen fik Hugo til at bryde ud i høj latter og jeg måtte under resten af turen høre om denne Mantine.

Jesper Thilo & Bent Jædig Kvintet 1964.
+ Niels Jørgen Steen, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.

Kvintetten spillede den 24. oktober i 1964 i Holbæk Jazzklub længe før jeg overhovedet havde nogen ide om, at jeg omkring 1973 skulle flytte til byen.
At jeg fra omkring 1990 skulle komme til at præge byens jazzliv var også meget fjernt.

I jazzklubbens medlemsblad skrev Peter H. Larsen. “Trommeslageren Erik Andersen er helt ny på den hjemlige jazzscene. Han har blandt andet spillet i yderligtgående grupper som Beckerlees og von Eybens, men har på det sidste spillet meget i Vingården. Han er en meget hårdtslående og vital trommeslager, og hans spil har allerede vundet genlyd hos de mest årvågne kritikere”. …..  

Niels Jørgen Steen Trio/Kvartet & Rositta Thomas.
+ Palle Mikkelborg, trompet  – Hugo Rasmussen, bas – – Erik F. Andersen, trommer.

NB: Privatoptagelse fra Ålborg Jazzklub eksisterer hos mig. En fra klubben optog via spolebåndoptager og vedkommende sendte mig en kopi af båndet.
Desværre var mikrofonen placeret for tæt på trommerne i forhold til de øvrige. Optagelsen giver dog et fingerpeg.

Erik privat optagelser fra Ålborg Jazzklub 1964.
Palle Mikkelborg, trompet – Niels Jørgen Steen, piano – Hugo Rasmussen, bas –
Erik F. Andersen, trommer.
Der er ingen tvivl om hvem Palle allerede dengang havde som forbillede!

 

Rosita Thomas + ovennævnte – Ålborg 1964.
A-565740-1375789628-8588_jpeg 
Rosita (billedet er ikke fra denne session).

 

Stuff Smith . Torben Herz Trio – 1965. Trioen bestående af Torben Hertz, piano, – Benny Nielsen, bas og jeg bag trommerne havde den fornøjelse at lægge rytmegruppe til den amerikanske violinist Stuff Smith et par aftener han spillede i Vingården en gang i foråret 1965 (1964?). På første række sad restauratør “Bamse” og blandt andre Timme Rosenkrantz der var en god ven af Bamse. Stuff Smith havde “Timme” truffet i Amerika flere gange.

Bent Hesselmann – Teddi (W.)Tengstedt Kvartet /Kvintet 1964.
Endnu en af de mange orkester kombinationer som blev forsøgt.

Såvel Bents spil på tenorsaxofon og Teddis klaverspil var i den moderne genre – Miles/Coltrane stilen.
Jeg husker kun et par enkelte job, hvor det ene af dem var i Odense jazzklub, hvor basunisten Steen L. Engelholdt var med. Foruden de to var der Lars “Lasse” Malther, bas og jeg på trommer.
Et par gange var Benny Nielsen med på bas.

hesselmann tingstedt odense 1964 hesselmann tingstedt odense 2 1964
Odense 1994.

Jan og Kjeld “Banjo Boys” ca. 1964/65.
Brødrene der slog særdeles godt igennem på det danske men ikke mindst tyske det marked havde en eller anden tilknytning til jazzlivet i København. Eller også var det deres far Svend Wennick der var musiker.
Deres repertoire var en sjov blanding af stilarter. Heriblandt et par populære standard jazz melodier.

Jeg kan ikke huske indgangsvinklen til hvorfor jeg var med på 2-3 job. Det ene af dem kan jeg huske var med bassisten Hugo Rasmussen (sommerfest i Herlev/Ballerup). Hvem de øvrige “baggrundsmusikere var kan jeg ikke huske. Muligvis nogen fra Per Carstens Vingårds Kvintet?

En ting kan jeg dog huske. Jan og Kjeld havde fået den ide at nummeret “The Last Time” (Rolling Stone) skulle på deres repertoire og det skulle fremføres på bl.a. “jobbet i Herlev/Ballerup”. Så vidt jeg husker blev det indøvet ind øvet hjemme hos deres forældre.

Som jazzmusiker skulle man dengang absolut ikke lytte rock grupper. Jeg måtte med “nedbøjet hoved” ned og købe en EP plade med nummeret “The Last Time” så jeg kunne høre hvordan Charlie Watts slog trommerne til dette nummer.

Det var dog til at finde ud af!

Jazzmusikere hvor jeg i 1960¨erne var bag trommerne.
Nogle af de mange jazzmusikere jeg havde fornøjelsen af at spille sammen med primært i Vingården på et enkelt eller flere job og ikke mindst ved Vingårdens jamsessions . Palle Mikkelborg, Finn Mickelborg, Don Cherry, Mads Vinding,Rolf Bilberg, Louis Hjulmand, Ole Kurt, Niels Husum, Brew Moore, Jørgen Borch, Erik Mølbach, Mogens Bollerup, Peter Mikkelsen, Earl Hines, Ben Webster, Lasse Gullin, Atli Bjørn, Stuff Smith, Ray Nance, Lars Black, Bent Hesselmann, John Eberhard Mosak, Anders Lindskog, Hugh Steinmetz, Teddy Tingsted, Freddy Albeck, Benny Nielsen, Max Brüel. Sidst nævnte var ofte til jamsessions i Vingården der mange gange fortsatte i hans hjem med en håndfuld musikere.

Da jeg sad ind for William Schiøpffe.
En aften i 1962 hvor jeg var i Vingården for høre “Jazzquintet 60″en der denne aften bestod af Allan Botschinsky, trompet – Niels Husum, tenorsax, Bent Axen, piano – Benny Nielsen, bas og trommeslageren William Schiøpffe.

I pausen kom Schiøpffe hen til mit bord og spurgte “Kan De spille første sæt for mig i næste uge”. Der er lyskamp i fjernsynet. De kan låne mine trommer, men De tager selv stikker med! NB: Schiøpffe var fodboldentusiast og skulle se en kamp i fjernsynet. Lyskamp fra Idrætsparken var noget helt nyt. Jeg var ved at tabe vejret – dels over at han talte til mig, hvilket ikke tidligere var sket. Og så få lov til at spille med de pågældende musikere der var nogle af de absolut bedste danske jazzmusikere på dette tidspunkt.

Jeg klarede jobbet uden skandaler.

schiøpffe ca 60 63 ebbe wråe
William Schiøpffe ca. 1960. Foto: Ebbe Wråe?

Bemærkning. Besætningen i “Jazz Quintet 60” varierede i besætning på alle poster. Afløseren for William Schiøpffe var normalvis Finn Frederiksen / Bjarne Rostvold.

De var måske også til fodbold?  I så fald tak for det! …..

Solgte mine trommer.
Efter flere udsættelser blev jeg den 1. juli 1965 indkaldt til aftjening af værnepligt. Pudsigt nok i Holbæk hvor jeg var rekrut i fire måneder, hvorefter det blev Artillerivejens Kaserne i Købehavn, hvilket passede mig fint. Stadig tæt på Vingården.
Det betød at jeg på trods af soldatertiden havde mulighed for nogle enkelte job.

I 1966 skulle jeg gøre tjeneste i Ringsted. Efterhånden måtte jeg sige nej tak når der blev ringet. Har man først gjort det nogle gange finder grupperne andre trommeslagere. Ingen er som bekendt uundværlige!
I 1968 skulle jeg på ny gøre tjeneste i Holbæk. I den forbindelse flyttede jeg op til området.

Dermed forsvandt de sidste relationer jeg havde til den første del af mit jazz trommeliv. “Gladsaxe og Vingårds perioden som varede i 10 år”.

At der senere skulle komme endnu en periode “Holbæk perioden” havde jeg absolut ingen ide om.

Da jeg havde besluttet at forsætte i militæret var jeg mentalt indstillet på at det var slut med at spille trommer.

Mit Gretsch Round Badge sæt blev solgt/afleveret en gang i 1968.
Hvilket set i bakspejlet naturligvis var dumt gjort!