Kapitlet er opdateret den 24-09-2015.
Starten.
Hvad satte mig i gang med at slå på / spille på trommer.
Kapitlet vil omhandle noget om:
Hvad der fik mig til at begynde på trommerne.
Hvordan tre gutter der boede tæt på hinanden:
– Steen Larsen, trompet (Psykolog Dr. pæd. f. 1943 d. 2014)
– Lars “Lasse” Malther
– og jeg Erik bag trommerne startede et jazzband.
– Jazzlivet i Vingården.
– Min plads i “tromme hierarkiet” dengang og nu.
Alt baseret på hvad jeg kan huske, men også 12 sider i et kladdehæfte jeg brugte som dagbog fra august 1958 til maj 1960. Desuden et par spolebånd der uvist af hvilken årsag har overlevet alle disse år!
Hvordan begyndte min interesse for at spille på trommer?
Kgs. Lyngby FDF. Meldte mig ind for at kunne komme til at spille på march lilletromme. Her fik jeg min første undervisning i trommespil. Jeg var der kun et års tid.
1958 Marchtromme og natskab. Jeg havde ikke mange penge at gøre godt med. De som skulle bruges måtte jeg selv tjene hjem som bydreng, senere som elektrikerlærling. Der var således lange udsigter til at få et trommesæt og hvad gør man så. En af mine brødres venner havde en gammel march lilletromme liggende i sin kælder som ikke blev benyttet. Den fik jeg. Mine forældre havde et par natskabe hvis bagside var af krydsfiner. Dette blev min første stortromme. Et bækken på et kosteskaft fastsnøret til natbordet fuldendte mit “trommesæt”. Desværre ingen foto.
Mit første “rigtige”” trommesæt af mærket “Broadway” købt den 1. oktober 1959 hos Apollon Musikhus, Hellerup.
Jeg hentede hvor trommerne på en såkaldt Long John (ladcykel) som jeg lånte hos det lokale Ismejeri i Buddinge hvor jeg løb med mælk om morgenen inden skoletid.
En cykel der blev brugt flittigt de første par år.
Apollon Musikhus havde også musikundervisning, hvor jeg gik jeg til trommeundervisning i ca. 1 år.
Et par år senere fik jeg nogle trommelektioner hos Bent Lylloff – som senere blev musikprofessor i slagtøj. “Dog ikke på grund af mig”!
1959 Det første “rigtige” band!
Weary Stompers. Januar 1959.
Buddinge Lilleskole – øve aften.
Kurt Petersen, cornet, – Pelle Svendsen, klarinet – Hans Pedersen, trombone-
Peter Hauk (Hawk?), piano – Lars “Lasse”Malther, banjo – Erik F. Andersen, trommer.
Bemærk den gamle “Madsen” lilletromme der fungerede som gulvtom på en taburet. Dengang vidste jeg absolut intet om dansk byggede trommer!
Skolebal Buddinge skole den 12. december 1959. “Cake Walkin´ Babies”.
Steen Larsen, trompet – Niels Skousen, klarinet, Hans Pedersen, trombone –
Kjeld Pedersen, piano – Jan B. Andersen, guitar – Lars “Lasse” Malther, banjo –
Bjørn Hanson, bas – Erik F Andersen, trommer. …..
Tidlig 1960. Per Aage Brandts Kvintet og Swingband – Buddinge skole.
Per Aage Brandt Kvintet.
Foto via: Bruno Simonsen 21/9-2015.
Ukendt klarinet? – Bruno Simon, guitar – Per Aage Brandt, piano (?).
Lasse Malther, bas og Erik F. Andersen, trommer.
Der findes faktisk et minuts klip i mine gemmer fra netop denne session – Undicided!
Per Aage Brandt Swingband
Steen Larsen, trompet – Lennart Petersen, altsax – Hans Pedersen, trombone
Jan Bernt Andersen, guitar – Per Aage Brandt, klaver – Lasse Malther*, bas
Erik F. Andersen, trommer.
* Lars “Lasse” Malther skiftede banjoen ud med en kontrabas!
Buddinge skole – Skolebal for klasserne I-II-III og IV Fri Mellem.
Elevforeningen (eller hvad det hed dengang) havde indrettet jazzklubben “La Boheme” i et af skolens store lokaler. .
Fotoet er fra arrangementet den 12. december i 1959.
Forreste par – han hedder Palle.
Ham i hvid skjorte og seler der “jitter”, er guitaristen Jan Bernt Andersen der tager sig en swing om mens et af aftenens øvrige orkester spillede.
Et af de øvrige jazzbands der spillede i “La Boheme” var “Kurts All Star”.
Her den 12. december 1959.
Kurt Pedersen, cornet – Helge Schlenkert, klarinet – Kjeld Pedersen, piano
Niels Søderkjær, bas – Ken ukendt efternavn?, trommer.
1960 Niels Skousen Kvintet.
En udløber af nogle af de første bands jeg var med i var en kvintet bestående af: Niels Skousen, klarinet (nu entertainer) – Steen Larsen, trompet – Bruno Simonsen, guitar – Bjørn Hansson, bas og Erik F. Andersen, trommer.
Det blev til et par enkelte job som guitaristen skaffede, blandt andet til en fest i Dansk Vandrerlaug – som i deres blad roste os til skyerne!
1960 Rock på Dyrehavsbakken og i Nyhavn.
Guitarristen Bruno Simonsen var dygtig men ikke “rigtig” jazzmand. Mere til datidens guitarister som Jørgen Ingeman og naturligvis den amerikanske guitarrist Les Paul.
Jeg husker ikke så meget fra det, men Bruno samlede en gruppe hvori der blandt andre var hans søster der sang.
Endvidere havde Bruno fået lavet en aftale med sangeren John Mogensen om at være med. Det blev dog aldrig til noget. Men vi fik lov til at spille et numre med John Mogensen i Nyhavn.
NB:
Bruno Simonsen forsatte sin musikalske guitar karriere og gør det forsat her i 2015.
Han kom i et par danske rock bands bl.a. Red River Boys og Tommy P.
Han slog over til klassisk guitarspil, og har perioden 1968 – 2008 undervist i klassisk guitar.
Han har skrevet musikskolerne: Guitaren 1 og Guitaren 2.
1960 Per Aage Brandt Jazzorkester.
Kapelmester Per Aage Brandt, piano – Steen Larsen, trompet – Carsten Vogel, altsax – Jesper Halberg, tenorsax (kom et par år efter i bandet Melvis & His Gentlemen)-
Knud Helles, guitar – Lars “Lasse” Malther, bas (blev bassist i det Kgl. Kapel) –
Erik F. Andersen, trommer.
Billederne stammer fra Bagsværd Kro hvor Jazzklubben Gazell i en periode havde til huse. Senere blev det på Stengaardsskolen. …..
Erik ved årsskiftet 1959-1960.
Poster fra 1960 hvor orkestret er nævnt. (dog uden “Aage”).
I orkesteret “Hot Potatoes” spillede Hugo Rasmussen på banjo.
Senere blev det som bekendt bassen der skulle gøre Hugo kendt.
Hugo Rasmussen. Født den 22. marts 1941 – død den 30. august 2015.
1963 Ole Matthiessen Kvartet/Kvintet.
Der blev øvet hjemme hos Ole på Kildegårds Plads. Hans mor fotograferede os.
Så vidt jeg husker, var der kun et enkelt job jeg var med på. (Nærum til et eller andet større jazz arrangement – bl.a. Otto Brandenburg og et band).
Eric Tomasen, altsax – Steen Larsen, trompet – Bjørn Hansson, bas, Erik F. Andersen, trommer.
NB:
Både Niels Harrit og Peter Mandorf var med i den periode jeg øvede med Ole.
På trods af de mange år der er gået samt de knap 20 år hvor jeg ikke gjorde noget ved trommerne eller jazzen har jeg altid haft en eller anden periodisk kontakt til Ole.
Ole Matthiessen fortsatte som professionel jazzpianist – skribent – DR vært m.v. http://olematthiessen.mono.net/ ….
Da “Free jazz” – Avantgarde jazz” kom til Danmark”.
Et års tid med den nye jazz.
Hvilke omstændigheder der gjorde jeg begyndte at spille såkaldt “Avantgarde jazz” kan jeg ikke huske. Måske var det en udvikling der lå i luften hos nogle af dem jeg spillede med. I hvert fald kom jeg med i kredsen af de første danske musikere der turde at tage denne stilart op. En stilart der ikke alle steder fald i lige god jord. Måske fordi der ikke var nogen der reelt turde tage stilling til denne jazz stil.
Et par kritikere var dog positive, idet man kunne se en udvikling i denne stilart. Jeg tænker på Birger Jørgensen, Politiken og Erik Wiedemann fra Danmarks Radio.
Per Aage Brandt Trio blev omdøbt til Finn von Eybens Trio, idet Finn havde langt bedre talegaver og var en langt bedre “PR sælger” end Per og jeg.
Vi tre mødtes i efteråret 1963 hvor der i Per Aages forældres kælder blev øvet fortrinsvis Mose Allison, Monk, og Mingus temaer. Per Aage gik til spil hos Finn Savery som også gav ham spændende ideer. Da den amerikanske pianist Cecil Taylor blev kendt i Europa gav han formentlig byggestenen til den stilart vi forsøgte at spillede – eller noget i den retning.
Såvel Per Aage og Finn forsatte med at spille “Avantgarde jazz” – og gør det vist stadig når tid og lejligheden byder sig.
Klip med Per Aage Brandt Trio – Per’s øve kælder formentlig nov./dec.1963.
Erik – Privat optagelse.
Finn von Eyben Trio – foråret 1964.
Trioens gennembrud kom efter at vi havde medvirket i TV programmet “Ung Lørdag” hvor jeg mener Henrik W. Iversen var programvært. Det må formentligt have drejet sig om jazz – i hvert fald var blandt andre Jørgen Ryg og Niels Henning Pedersen med.
Som en del af trioens indlæg skulle en traditionel jazzgruppe komme på direkte når vi sluttede vores sidste nummer. Høre forskellen på gammel og nyt? Jeg ved fra Jens Søndergård at han spillede klarinet i den traditionelle gruppe.
Vores medvirkende i Ung Jazz åbnede øjnene for en kreds af kritikere og for et par af landets jazzklubber. Det gav så meget at Finn var i stand til at sammensætte en turne i nogle af de jyske jazzklubber (Randers og nordpå).
Lydklip – Temaet “Linier” et musikalsk forløb af Per Aage Brandt.
Erik -Privat optagelse.
Finn von Eyben ringer til Ålborg jazzklub for at fortælle trioens ankomst – klar til koncert! Per Aage afventer og jeg fotograferer.
Dertil kommer at vi spillede til en del ferniseringer både som trio, men også med de to digtere Inger Christensen og Poul Borum. Jazz & Poesi var blevet “In” i Danmark.
Inger Christensen født den 16. januar 1935 – død den 2. januar 2009.
Poul Borum født den 15. oktober 1934 – død den 10. maj 1996.
Trioen mødte de to digtere på Holbæk Kunsthøjskole hvor de var tilknyttet.
Vi var der for at spille en koncert med en “elektron tolvtone musiker” og spontant opstod samarbejdet med digterne og os.
Det var i øvrigt første gang jeg var i Holbæk.
Samarbejdet med de to digtere blev også til en halv times radioudsendelse i programmet “Jazz 64” med Erik Wiedemann som studievært. Noget der ikke var hver mands kost på dette tidspunkt!
NB:
Optagelse fra DR Radio eksisterer samt lydsporet fra TV udsendelsen hos mig.
Klip fra pressen. Birger Jørgensen i Politiken. Jyllandsposten m.fl.
1964 John Tchicai Kvartet/Kvintet.
John Tchicai (f.1936 – d. 2012)
Foruden John på altsax var hans bror med på trompet. Jeg mener Finn von Eyben var på bas og så jeg på trommer. Om der var klaver med husker jeg ikke?
Vi øvede på en musikskole der lå på Strøget og holdt plan møder hjemme hos John.
Jeg husker også at vi var ret engageret i at få jazzklubben Cool Cat der afholdt arrangementer i selskabslokalerne på Nørrevold til at fungere.
Der blev lavet en flyer “Søndag behøver ikke at være kedelig” – Gå i Cool Cat jazzklub! Note:
John Tchicai, Carsten Vogel, Hugh Steinmetz, Finn von Eyben udgjorde 1967 grundstammen i gruppen Cadentia Nova Danica.
1964 Beckerlee – Steinmetz Kvartet.
Franz Beckerlee, altsaxofon – Hugh Steinmetz, trompet – Steffen Andersen, bas –
Erik F Andersen, trommer.
Koncert Jazzhus Montmartre Store i Regnegade.
Foto/omtale i Se & Hør den 9. august 1964.
Så vidt jeg husker var jeg kun i gruppen i 4 måneder. Trommeslageren før mig var Simon Koppel og trommeslageren efter mig blev Bo Thrige Andersen.
Jeg blev “hyret” af Franz Beckerlee på en lidt sjov måde. Jeg spillede i forvejen med Per Aage Brandt og Finn von Eyben. En dag modtog jeg fra Franz et hjemmelavet postkort – nærmest en kollage. Ud over lidt tekst var der tegnet en trommeslager “tændstikmand” der gik fra Von Eyben gruppen over til Beckerlee.
Desværre, er dette kort for længst forsvundet – det var virkeligt skønt!
NB: Inden jeg stoppede hos Beckerlee var jeg begyndt i Vingården i Finn Mickelborgs orkester.. …..
Hvorfor forlod jeg Avantgarde jazzen?
Yderlige info tilgår – hvis jeg kan huske det!