Opdateret den 18. september 2015. – Kapitlerne opdateres løbende.
TROMMER SOM HOBBY. “Livet er trommerum”.
Siden sidst i 1950 erne har jeg haft jazz trommespillet som min hobby. Både som udøvende “Amatør/Semiprof” trommeslager og siden omkring 2001 interessen for gamle danske trommer. Begge dele har her i 2015 fortsat min store interesse.
Af arbejdsmæssige årsager holdt jeg med ganske få undtagelser en lang pause med trommeriet i perioden 1968 til 1990.
Flere i min omgangskreds har opfordret mig til at skrive noget om mig bag trommerne. “En slags biografi”. Det har jeg nu påbegyndt den 2. juni 2015.
Om det lige skal være i denne form og på dette sted ved jeg endnu ikke men her er en begyndelse. I første omgang en slags tidslinje, efterhånden uddybet med lidt anekdoter og hvad der ellers måtte dukke op.
Erik F. Andersen, trommer.
Alias “Efa” (F´ i mit navn benyttede jeg sjældent før 1968).
Født på Nørrebro i København den 3. november 1942. …..
Min tid bag trommerne kan deles op i tre markante perioder. – Starten i Gladsaxe området. 1958 – 1961.
– Vingårds perioden. 1961 – 1966.
– Holbæk perioden. 1972 og Igen fra 1990 –stadig i 2015. …..
Holbæk perioden 1972 – 1973 og 1991 – 2015. Kapitlet omhandler nogle af de mange Holbæk musikere og grupper jeg har spillet sammen med gennem årene.
Det er på ingen måde ikke tanken at lave en komplet “diskografi”.
Bag trommerne igen. Som omtalt i kapitel 2 lagde jeg reelt trommerne på hylden omkring 1968-69.
Jeg var i begyndelsen af 1970 erne flyttet til Holbæk området uden at tænke på mere trommespil.
Det kunne dog ske, at efter en god middag med nogle gode venner fandt jeg trommestikkerne frem som jeg havde gemt, og så måtte der “naturligvis” spilles tromme på stolen.
Min 40 års fødselsdag i 1982- meget sent på natten!
Gæsterne dansede til den ledsagende musik fra stereoanlægget.
Efter at være flyttet til Holbæk området, blev jeg ret engageret i den lokal judoklub.
Sekretæren i judoklubben var gift med en der spillede sopran/tenorsaxofon i et Traditionelt jazzorkester “Eagle Band”.
Vedkommende Rene´Harshøj havde kendskab til at jeg havde spillet trommer.
På et tidspunkt i 1972 hvor bandet stod manglede en trommeslager, blev jeg spurgt om det var noget for mig hvilket jeg egentlig ikke var indstillet på.
Trommerne var jo solgt og rutinen var naturligvis også dalet en del.
Efter en del “plagen” sagde jeg dog ja. Dette under forudsætning af at man kunne skaffe mig et sæt trommer m.v. Sådan blev det.
Det blev til et par job i 1972 -73 med Eagle Band. Pudsigt nok et såkaldt Traditionelt jazzband. En stilart jeg ikke havde gjort meget ud af. Men det gik ganske fint.
Den omtalte saxofonist Rene´Harshøj prøvede sig også frem med forskellige swingrupper hvor jeg var bag trommerne i et par af dem. Blandt andet hans “Plus Four” og senere frem til Rene´Harshøj død “Jazz Friends”, hvor Hans Nymann som oftest sad bag trommerne. Da Hans Nymann døde var jeg med som afløser et par gange.
Erik med Eagle Band – Smøgen i Holbæk 1972.
I 1973 – 74 stopper jeg igen med at være bag trommerne, hvilket varer frem til oktober 1989 .
Bjørn Strømbo “opfandt mig på ny” 1989.
Indehaveren af Gendarmer Cafeen i Holbæk Bjørn Strømbo arrangerede som et af byens spillesteder lørdagsjazz.
I august 1989 i Gendarmer gården Holbæk var der et arrangement med et lokalt jazz band hvor den faste trommeslager blevet lidt “træt”.
Et par bandets musikere vidste at jeg havde spillet trommer, og de spurgte om jeg ikke kunne klare det sidste sæt.
Trommerne stod der og jeg kunne jo stadig huske at holde på stikkerne, så ok.
Det gik så godt at Bjørn Strømbo – der ikke havde kendskab min baggrund – spurgte hvorfor jeg ikke spillede på Cafeen?
Svaret var at trommerne var lagt på hylden og at jeg var stoppet.
Det svar var han ikke tilfreds med, idet han bookede mig på stedet til at spille sammen med guitaristen Henrik Bay og bassisten Søren Larsen der skulle spille på Cafeen tre uger senere.
Det var en stor overraskelse!
Jeg måtte straks ned i den lokale musikbutik “G-nøglen” for at låne/købe et billigt trommesæt.
Jobbet med trioen gik helt godt. Det blev til flere job på Gendarmer Cafeen og flere af de mange lokale musikere begyndte at bruge mig når der var behov for en afløser.
Jeg havde naturligvis mit arbejde at tage hensyn. Et arbejde der krævede en del rejseaktiviteter.
Siden 1989, er det blevet til mange spillejob i Holbæk regi. Både med lokale bands, men også med solister hvor jeg ofte selv har samlet en rytmegruppe eller band.
Jeg har været så heldigt at kunne omgive mig med nogle dygtige rytmefolk, hvilket har betydet at et stort antal gæstesolister har haft gavn os.
Jeg er naturligvis helt på det rene med, at de ikke udelukkende er kommet til Holbæk for at spille med mig!
Men de vidste at der var en kvalitetsmæssigt swingende rytmegruppe bag dem.
Dermed ikke sagt at det kun var de rytmegrupper jeg var med som swingende!
1991. Big T Jazzband. Det lokale traditionelle Big T Jazzband var et af de første der benyttede mig som afløser.
Blandt andet var jeg med på en tre dages tur til Tyskland i perioden 31/8 – 1/9 1991, hvor Big T Jazzband bl.a. spillede i Bochum og Düsseldorf.
Sidstnævnte var til en udendørs koncert i Düsseldorf. Jeg har aldrig spillet for så mange mennesker!
NB: Det skyldes formentlig ikke udelukkende os, idet der var “Aktionsbühne” i byen!
1991 Savoy Swingers – De Tre Musketeer, København. Savoy Swingers var det første organiserede band jeg kom med i. Det bestod primært af musikere fra København, men trombonespilleren Simon Simonsen boede i Holbæk havde jeg jammet med et par på Gendarmeren og via ham fik jeg tilbudt trommepladsen.
Morten Nielsen, trompet/vokal – Per Larsen, tenorsaxofon, Simon B. Simonsen, trombone/vokal – Filip Jendal, bas Lars Frandsen – Melau, piano -Erik F. Andersen, trommer.
Savoy Swinger i Underhuset Holbæk 1992.
Underhusets indehaver Marianne Troensegaard sagde ja til at lægge hus til Lørdags jazzen da Gendarmer Cafeen lukkede.
Savoy Swingers spillede ved det andet arrangement den 17. februar 1992.
Savoy Swingers:
Udgivelser: 9. juni 1992. TV udsendelse Kanal 23, København samt andre lokal stationer.
DR udsendelse.
Savoy Swingers – Lydklip: Erik – Privat optagelse
Savoy Swinger blev opløst – Swing Brothers dannet i 1992 – 2002
med Simon B. Simonsen som kapelmester.
Musikerne: Simon B. Simonsen, trombone/vokal – Christian Winther, tenorsax –
Lars Frandsen – Melau, piano – Filip Jendal, bas – Erik F. Andersen, trommer. Tenorsax Ole Olsen
Foruden Christian Winther (www.christianwinther.com) var saxofonisten Ole Olsen med i en længere periode.
Flygelhorn Henning Bendixen
I slutningen af bandets levetid blev saxofonisten udskiftet med
Henning Bendixen, flygelhorn.
Medvirker endvidere på Holbæk Jazz Dage CD’er:
TV Kanal.
Swing Brothers Klip Just You – Just Me.
Juni 1997 – Underhuset, HolbækSwing Brothers feat. Richard Boone. Ricard Boone, vokal – Simon B. Simonsen, trombone – Filip Jendal, bas –
Lars Frandsen-Melau, piano – Erik F. Andersen, trommer.
Pianister og bassister.
Pianisten Lars Frandsen – Mehlau og bassisten Filip Jendal fra det oprindelige Savoy Swingers, blev ret hurtigt indlemmet i Holbæks jazzliv, hvor de blev benyttet af flere af lokale grupper.
Det skal på ingen måde forstås således, at der ikke i forvejen var swingende lokale rytmefolk i byen. Men de to “Københavnere” var et frisk pust i Holbæks jazzliv.
1993 – 1996 Red Bendix Band
I foråret 1993 dannede Henning Bendixen og Erling “Røde” Jensen kvintetten “Red Bendix Band”. Et band der fik stor succes i Holbæk og der også plads en tur til Halmstad hvor der blev skabt kontakt med det svenske Nizzan Jazzband.
Musikerne: Henning Bendixen, flygelhorn – Røde Erling, altsax – Jesper Grobb, piano –
Filip Jendal, bas – Erik F. Andersen, trommer.
Red Bendix Band 1993
1996 – 2001 Røde Erling Swingtet.
Bandet opstod efter at de mange Røde Erling gennem tiderne har lagt navn til.
Gruppen var et vel swingende band som havde et tag i publikum.
Musikerne: Erling “Røde” Jensen, altsax – Tue Hjelmvig, guitar – Jesper Grobb, piano – Preben Nimb Sørensen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
Tenorsaxofonisten Jesper Thilo
Jesper Thilo, er nok den jazzmusiker flest gange har gæstet Holbæk til stor glæde for publikum. Han har siden først i 1960 erne spillet her med flere forskellige grupper og han har altid været positivt indstillet på at komme og spille med lokale rytmegrupper.
Sidstnævnte ofte fordi spillestedets budget ikke kunne klare honorar udgifterne til hans egne grupper.
Det skal i den forbindelse nævnes at de Holbæk rytmegrupper der var bag Jesper Thilo altid har levet op til et musikalske niveau så det ikke gik ud over Jesper Thilos musikalske profil som en professionel jazzmusiker.
Cafe Gendarme (Holbæk 1986 – 1992).
En lørdag eftermiddag på “Gendarmeren”.
Jesper Thilo – Jean Zederkopff – Søren Larsen – Erik F. Andersen 1995 Lørdagsjazz i Holbæk. Jesper Thilo, tenorsaxofon – Lars Frandsen-Melau, piano – Preben Nimb Sørensen, bas – Erik F. Andersen, trommer. Underhuset en meget varm sommerdag den 29. juli 1995.
Thilo var mødt standsmæssig op i mørke bukser og jakke, men måtte i første pause en tur i byen for at købe gule “cykel shorts”.
2005 – Underhuset 5. marts 2005.
Klip fra lørdags jazz med:
Jesper Thilo, tenorsax – Lars Frandsen-Melau, piano –
Preben Nimb Sørensen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
1997 – Underhuset i Holbæk den 25. januar 1997.
Tenorsaxofonisten Bent Jædig var en bekendt fra tidligere. Både til mig og Henning Bendixen fra vores tid i det Københavnske jazz miljø. Bent spillede et par gange i Underhuset til lørdags jazzen.
Bent Jædig, tenorsax – Henning Bendixen, flygelhorn – Henrik Uldall, guitar –
Preben Nimb Sørensen, – Erik F. Andersen, trommer.
Erik – Privat klip fra koncerten.
Beautyshop
tilgår.
Christian Winther – Tenorsaxofonist. Tilgår
Holbæk Jazz Swingtet Gruppen blev dannet omkring 2002.
Reelt overtog Holbæk Jazz Swingtet den musikalske rolle gruppen Swing Brothers havde haft.
Grundstammen var:
Henning Bendixen, flygelhorn – Tue Hjelmvig, guitar – Lars Frandsen-Melau / Jesper Ankjær, piano – Preben Nimb Sørensen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
Afhængende af jobbet kunne swingtetten udvides med solister.
HJS 2003. Tue – Preben – Erik – Lars – Henning Pakhuset Nykøbing S 2004.
“Jesper” – Henning – Preben – Kim Menzer – Tue – Erik Tveje Merløse Præstehave 2008.
Tue – Erik – Henning – Preben – Lars Svinninge Kirke 2010.
Tue – Erik – Jesper Ankjær – Stig – Henning – og Anja Søs, vokal.2006 – Sarah Elgeti – Æglageret, Holbæk. 1. juli 2006. Sarah Elgeti, saxofon/fløjte – Tue Hjelmvig, guitar – Preben Nimb Sørensen, bas og Erik F. Andersen, trommer.
2006 September “Holbæk Swing Sextet (Tølløse Borgerforening).
En af mange ad hoc grupper:
Henning Bendixen, flh. – Ole Olsen, ts – Cosmo Brædstrup, trb – Ole Matthiessen, elp – Henrik Dhyrbye, b – Erik F Andersen, dr.
Lyd klip: Water Melon Man. Optagelse Ole Matthiessen
Januar 2008. Æglageret Holbæk Niels “Flipper” Stuart og Ole Matthissen på besøg.
Tenorsaxofonisten Niels “Flipper” Stuart og pianisten Ole Matthiessen på job med Henning Bendixen, flygelhorn – Henrik Uldall, guitar – Preben Nimb Sørensen, bas og Erik F. Andersen, trommer.
Såvel “Flipper” som Ole har været med i flere forskellige kombinationer med lokale jazzmusikere..
Lyd klip: Water Melon Man. Optagelse Ole Matthiessen.
Ziegler Jam 2014 – 2016 Peter Jessen, violin – Henrik Uldall, guitar – Preben Nimb Sørensen, bas –
Erik F. Andersen, trommer.
Bag trommerne den 1. juni 2015 i forbindelse med Gaya Music åbning i sin nye butik i Holbæk.
Gruppen Ziegler Jam opløst april 2016.
………………………………………………….
Musikere jeg har spillet sammen med i Holbæk perioden. ……….
Mine jazz aktiviteter i Holbæk – en jazz by i provinsen. Dette kapitel vil komme til at fylde en del, idet mere end tyve års nær kontakt med lokal jazzen i Holbæk dels bag trommerne, men også som aktiv arrangør og “projektmester” for et stort antal jazz aktiviteter i Holbæk.
NB:
Der vil gå en del tid inden dette kapitel er dækket.
Planlagt indhold.
– Holbæk Jazz Dage.
– Holbæk indspilninger med lokale grupper.
– Holbæk Jazzklub.
1961 – 1968 – Vingårds perioden. Restaurant Vingården på Nikolaj plads – København. Stedet var ejet af “Bamse” (Hans Bernhard Kragh-Jacobsen (1913 – 1992) i øvrigt familie til Peter Kragh-Jacobsen, Slagtøjscentret. (Peters farbror).
Foto: “Brede Ole”
Restauratør “Bamse” i midten der holder ”Hof”..
Bemærk skiltet med “gæstesolisten” -trommeslageren William Schiøpffe. ……
Vingården var et af Københavns betydningsfulde jazzsteder. Restaurant Vingården begyndte ca. 1958 som et Traditionelt jazz spillested. Fra ca. 1960 og frem til en gang i 1964/65 var det fortrinsvis nyere jazz der blev spillet. Fra 1965 blev det overvejende traditionel og swing jazz man kunne opleve. I perioden ca. 1963 – 1964 havde “Bamse” og de øvrige medejere åbnet restaurant Christian den IX som blev spillested for de traditionelle grupper. Dette var grunden til ovenævnte “opdeling” af stilarter i Vingården.
Da Chr. IX lukkede kom den traditionelle/swingjazz tilbage til Vingården. “Bamse” som i øvrigt var en udmærket pianist “Fats Waller stil” var så afgjort til swingjazz – Bent Axen og Finn Mickelborg var til den moderne jazz. Yderlige om Vingården tilgår …. …...
Finn Mickelborg. Musiker – medejer af Vingården – stod for den daglige drift – booker samme sted – kunstner – mange danske jazz musikere havde deres debut i en af Finn Mickelborg grupper.
På trommer hos Finn Mickelborg. Jeg er formentlig efter at have være jam trommeslager i en længere periode kommet i Finn Mickelborgs stald i sommeren 1964, hvor han dannede “The Four Sounds”. Ideen til at gruppen skulle hedde “Four Sounds” fik Finn fra den amerikanske jazz gruppe med samme navn.
Gruppen bestod af kapelmester Finn Mickelborg, et helt nyt talent Torben Hertz på klaver, Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
Klip med trioen efteråret 1964. Torben Hertz – Hugo Rasmussen – Erik F. Andersen.
Erik – Privat optagelse.
Først på sommeren 1965 ændres “Four Sound” til Finn Mickelborg Kvartet. I flere tilfælde med et “+” hvilket betød der var en solist med.
Finn Mickeborg, mellophonium – Torben Hertz, piano – en bassist som jeg ikke kan huske navnet på og Erik F. Andersen, trommer.
Foto:Teit Jørgensen, Vingården marts 1965.
Dette kan næppe skjules at der var kommet nogle ekstra kilo på. Der var røget lidt for mange øl indenbords samtidig med min Judo træning som jeg havde gået til siden en gang i 1959 var gledet ud efterhånden at spillejob og arbejde tog alt min tid.
Formen var dog tilbage i efteråret 1966.
Foto: Teit Jørgensen
DR Radio udsendelse med “Four Sounds”. Studievært: Børge Roger Henriksen.
Det blev til en udsendelse på 20 minutter med kapelmester Finn Mickelborg, mellophonium, Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer
Ideen til at gruppen skulle hedde “Four Sounds” fik Finn fra den amerikanske jazz gruppe med samme navn.
“Four Sounds” i DR fjernsyn. Kapelmester Finn Mickelborg, mellophonium – Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer. Poesi Ted Joans (USA). Vingården, København efteråret formentlig den 1. november 1964.TV Optagelse v/Steen Bramsen.
NB:
Privatoptagelse af lydsporet findes hos mig.
Foto: Jan Persson
Ted Joans, USA. “Jazz is my religions” – “Rent-A-Beatnik” I den periode jeg spillede i Vingården kom amerikaneren Ted Joans på besøg flere gange. Han var altid omgivet af nogle “madkærester” og var utrolig aktiv med mange forskellige projekter som: Jazz og poesi – hvor han fremsagde / sang nogle af hans digte. Samtidig med at han improviserede passende til omgivelserne og publikum.
Ted Joans (USA) og en trio. Den 1. maj og i august 1964 bestod den af:
Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
I sommeren 1965 var det Arne Bendorff bag klaveret. Ted Joans – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
Lyd klip fra en Jazz og Poesi aften i Vingården 1965. Optaget af Arne Bendorff.
Ted Joans forærede mig denne bog.
Ted Joans Vingårds Happenings.
“Happeing for Happy People” – November 1964. – 5. september 1965.
Jeg tror at en meget stor del af Ted Joans liv var “Happenings”.
I Vingårds regi husker jeg at han gennem førte mindst tre, hvor jeg var med i november 1964 og muligvis en i foråret 1965.
Ved efterårets 1965 Happening var det John Tchicais jazz ensemble der sørgede for musikken.
Trioen til Happeningen var: Arne Bendorff, piano – Hugo Rasmussen, bas og jeg Erik F. Andersen, trommer.
Desuden havde Ted Joans indskrevet forskellige musikere, digtere, presse m.fl. som jeg ikke kender navne på.
Happeningen startede på Rådhuspladsen – hvorefter to grupper af gæster skulle tegne en “person med kridt” – hvor hovedet var Rådhuspladsen – krop og ben ned gennem gaderne til man ramte Vingården hvor trioen spillede – afventede “optoget”.
Ted Joans var i Vingården hvor han forberedte løjerne.
Fra start var der lagt en pige i bikini på flyglet der i første “sæt” var tildækket med aviser.
I dette sæt blev der oplæst digte samt spillet af trioen samt de af Ted indbudte. Pigen der hed Nina Hagen var så vidt jeg ved den samme ved alle hans Happenings.
Andet sæt. Ted Joans var klædt om.
Han havde smidt jakke og bukser og var nu i badebukser og solbriller samt kasket. Skiftet til dette kostume skete i Vingårdens kælder hvor vi holdt pause.
Da han havde fået badebukserne på stoppede han en stor klase blå vindruer ned foran. Som han sagde – folks opfattelse af størrelse” skulle ikke ødelægges!
Derefter var vi klar til andet sæt. Poesi – sang – spil alt i mens publikum dekorede pigen med diverse frugter, konserves, udklip og hvad Ted ellers kunne komme i tanke om.
Til sidst var der “Ta selv bord”.
Følgende fotos blev fotograferet af så vidt jeg kan læse på bagsiden af billederne af en Per Johannesen (København N.).
Jeg har dog ikke været i stand til at spore ham. Billederne beror hos mig.
Foto: Per Johannesen?
Videoklip – Ikke fra Vingården – Men det kunne det såmænd godt have været. https://www.youtube.com/watch?v=uc9yodZ29UE http://en.wikipedia.org/wiki/Ted Joans
1965 Per Carstens Vingårds Kvintet. Per Carsten, altsax – Steen Lundahl Engelholdt (23/9-1940 – 21/6-1985), basun
Arne Bendorff, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
NB:
Privat optagelser optaget af Arne Bendorff eksisterer.
Vingården live fredag den 18. og søndag 27. juni 1995.
Klip – Live fra koncerten den 27. juni 1965. Bohemia After Dark.
Klip – samme aften Per Carstens “Blue Funk”.
Klip – fra den 18. juni 1965. “Tromme chase” – Billie’s Bounce.
Episoder jeg husker fra de to aftener. Ved koncerten fredag aften var der stuvende fyldt med ikke mindst amerikanske gæster. De var ellevilde med kvintetten og ikke mindst med Ted Joans sæt. Flere af gæsterne spurgte om de kunne købe en optagelse med hjem til USA. Arne Bendorffs “Lyrec” båndoptagere stod og kørte. Men det var ikke praktisk muligt.
Søndag aften var der knap så mange mennesker.
Men til gengæld husker jeg en meget speciel episode.
Trommeslageren Bjarne Rostvold kom ofte “slæbende” med forskellige udenlandske musikere han havde støvet op.
De pågældende skulle efter Bjarne Rostvolds opfattelse “side in, på det instrument de nu måtte spille. Noget der ikke altid var belejligt. Denne søndag aften kom han med mandlig hvid amerikaner som Bjarne mente skulle op og spille trommer. Det passede mig / os ikke lige på det tidspunkt, idet vi havde brugt timer på at indøve det der blev spillet.
Så jeg viste venligt vedkommende ned fra scenen. Dette passede absolut ikke Bjarne Rostvold.
Et par dage efter talte med Finn Mickelborg hvor jeg fik at vide det var sangeren Mel Torme jeg havde sagt nej til. Vedkommende havde denne dag sunget i Tivoli. – Han var også en ret habil trommeslager.
Uanset hvad kendte jeg ikke Mel Torme og så var det ikke lige denne aften.
Så ned med ham.!
1965 – Bag trommerne hos pianisten Earl Hines. Vingården i København lagde den 21. april 1965 hus til en koncert med den amerikanske pianist Earl Hines.
Der skulle bruges en bassist og en trommeslager. Da Hugo og jeg (Erik F. Andersen) var ret engageret med at spille i Vingården med forskellige grupper bookede Finn Mickelborg os.!
Vingården måtte indkøbe et flygel i stedet for det opretstående. Ugen inden koncerten måtte Hugo og jeg ud og købe jakkesæt.
Dagen før koncerten i mødte vi Earl Hines. Vi spurgte høfligt, om vi skulle øve? >Ikke for min skyld,< svarede Earl Hines, >Jeg har øvet mig i mange år.<
På koncertaftenen var Vingården fyldt til bristepunktet. Restauratør “Bamse” sad helt oppe ved scenen sammen med sine gæster der omfattende danske musikere bl.a. Kai Ewans, kunstmalere bl.a. Richard Mortensen, Bamses hustru “Putte” og ikke at forglemme musikhandler John Hartwig.
Varm op trioen var: Torben Hertz, piano – Hugo Rasmussen, bas og jeg bag trommerne.
Da koncerten gik i gang, kom Earl Hines ind, satte sig til rette, glattede håret og spillede et langt sæt på en time som en slags medley. Han annoncerede ikke et eneste nummer og der blev skiftet tempo hele tiden. Jeg havde det lidt lettere en Hugo, for jeg skulle jo ikke harmonisere.
I pausen gik Earl Hines ned for at hilse på nogle af de tilstedeværende honoratiores.
Derefter fortsatte aftens andet sæt i samme mønster.
Joh ….han havde øvet sig i mange år!
NB:
Privat optagelse fra koncerten eksisterer.
Irriterende gæst.
Jeg havde placeret en “skjult mikrofon” i loftet midt over scenen.
Gæsten en yngre mand der havde placeret sig ved bordet helt op til scenen foran trommerne startede samtidig med koncerten med at slå på 2 og 4 (nogle 1 og 3) med et alu. cigarhylster i bordet. Det gav en drøn irriterende rytmik. “klik – klap – klik – klap”
Jeg prøvede at få ham til at holde op – men nej. Selv i pausen forsøgte jeg – men heller ikke her lykkedes det.
Resultat kan høres på båndet – selv hvor jeg spiller med whiskers markerer “idioten” sine slag i bordet.
1962 – 1965 “Hus trommeslager ved Vingårdens søndags jam”.
I Vingårds perioden var jeg med i flere forskellige ad hoc band.
Nogle gange med henblik på at der skulle sammensættes et orkester andre gange som afløser. Nogle af de grupper jeg husker bedst er:
Teo Rahbek Kvintet 1961.
Teo spillede trompet. Jeg var med i en kort periode men kom dog med på nogle enkelte job samt en uges sommerengagement på et badehotel (Gilleleje/Liseleje?) hvor de musikere jeg kan huske var Lulu Ziegler, vokal, – Teo Rahbek, trompet, Ole Olsen, tenorsax – Freddy Albeck, bas/vokal – piano? – og Erik F. Andersen på trommer.
Lars Togeby Kvintet. Jeg husker ikke så meget fra den denne gruppe. Jeg tror også at den havde en ret kort levetid. Lars Togeby forsatte med stor held sit trompetspil.
Ole Dixon ca. 1963.
Jazzpianisten Ole Dixon (“Bolle-å” fra filmen soldaterkammerater) var engageret til at spille flere aftener om uge i det Københavnske natsted Gøglervognen.
På bas benyttede han blandt andre Benny Nielsen og på trommer var det en der hed Rene’, efternavnet kan jeg huske. Rene’ havde dog til tider travlt med at vise amerikanske soldater der var stationeret i Tyskland rundt i det indre København når de kom på orlov.
Ud over at vise rundt kunne han også skaffe ekskorte damer til soldaterne – “Amerikaner barer”.
Det betød at jeg et par gange indgik i Ole Dixon trio.
Jesper Thilo – Lars Black– Hugo Rasmussen – Erik F. Andersen.
Et team der blev startet af en trompetist jeg mener hed Niels Olesen /Olsen?.
Vi øvede et par gange hjemme hos Jesper Thilos faster som boede i stor lejlighed nær det Kongelige Teater. Planen var et “demo bånd” med blandt andet melodierne Stuffy og Mack The Knife.
Foruden en lilletromme, hihat og et ride bækken havde jeg slæbt min Movic båndoptager med.
De planlagte melodier voldte trompetisten besvær og vi måtte starte forfra. Og det gjorde vi mange gange!
Det lykkedes ikke rigtigt at ramme den stilart trompetisten havde i tankerne.
Et par lydklip fra eftermiddagen i Jespers fasters lejlighed (Erik privat optagelser).
Klip med “Stuffy”.
Trompetisten blev droppet og det blev til et par job. Blandt andet et på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hvor vi skulle spille til dans. “Fuzzy” var med/sad ind på klaver.
Det andet af jobbene jeg husker var til en privat fest hos Bent Fabricius Bjerre. Grunden til at jeg husker det er at benene på stortrommen fik lavet et par mærker i parketgulvet!
Afløser i Niels Jørgen Steens “Jazz Incorporated” 1964. På et tidspunkt blev jeg kontaktet af bassisten Hugo Rasmussen som spurgte om jeg kunne afløse i bandet. Faktisk mens jeg spillede med Per Aage, idet Hugo var en aften i Per Aages øvekælder for at “tjekke” mig ud. Nogle dage senere “sad jeg ind” til et job bandet havde et eller andet på strøget. Jeg blev godkendt.
Jeg kunne forstå at Jazz Incorporated havde været på en tur i blandt andet Tjekkoslovakiet og at man planlagde endnu tur i efteråret 1964 med bl.a. Rositta Thomas.
Hvorfor den værende trommeslager ikke kunne ved jeg ikke. Jeg har i øvrigt altid troet at det var Ove Rex, men formentlig var det Ole Streenberg.
Måske fordi at Ove Rex senere kom med i Niels Jørgen Steens Beat kapel?
Jeg fik anskaffet mig mit første pas og der blev øvet i “Kælderen på Borups Alle”. I øvrigt tæt på hvor Niels Jørgen Steen og Thorolf Mølgaard boede.
Turen til Tjekkoslovakiet blev dog aldrig til noget. Men til en Jyllandstur hvor jeg husker at vi blandt andet spillede Randers jazzklub og Bent J i Århus og muligvis Skive og Aalborg jazzklub.
Et af stederne var det til en “Matine´”. I toget på vej dertil hvor der nok var blevet drukket et par øl fik jeg sagt at nu når vi skulle spille til “Mantine” så … !
Fortalelsen fik Hugo til at bryde ud i høj latter og jeg måtte under resten af turen høre om denne Mantine.
Jesper Thilo & Bent Jædig Kvintet 1964.
+ Niels Jørgen Steen, piano – Hugo Rasmussen, bas – Erik F. Andersen, trommer.
Kvintetten spillede den 24. oktober i 1964 i Holbæk Jazzklub længe før jeg overhovedet havde nogen ide om, at jeg omkring 1973 skulle flytte til byen.
At jeg fra omkring 1990 skulle komme til at præge byens jazzliv var også meget fjernt.
I jazzklubbens medlemsblad skrev Peter H. Larsen.“Trommeslageren Erik Andersen er helt ny på den hjemlige jazzscene. Han har blandt andet spillet i yderligtgående grupper som Beckerlees og von Eybens, men har på det sidste spillet meget i Vingården. Han er en meget hårdtslående og vital trommeslager, og hans spil har allerede vundet genlyd hos de mest årvågne kritikere”. …..
Niels Jørgen Steen Trio/Kvartet & Rositta Thomas.
+ Palle Mikkelborg, trompet – Hugo Rasmussen, bas – – Erik F. Andersen, trommer.
NB: Privatoptagelse fra Ålborg Jazzklub eksisterer hos mig. En fra klubben optog via spolebåndoptager og vedkommende sendte mig en kopi af båndet.
Desværre var mikrofonen placeret for tæt på trommerne i forhold til de øvrige. Optagelsen giver dog et fingerpeg.
Erik privat optagelser fra Ålborg Jazzklub 1964. Palle Mikkelborg, trompet – Niels Jørgen Steen, piano – Hugo Rasmussen, bas –
Erik F. Andersen, trommer.
Der er ingen tvivl om hvem Palle allerede dengang havde som forbillede!
Rosita Thomas + ovennævnte – Ålborg 1964. Rosita (billedet er ikke fra denne session).
Stuff Smith . Torben Herz Trio – 1965. Trioen bestående af Torben Hertz, piano, – Benny Nielsen, bas og jeg bag trommerne havde den fornøjelse at lægge rytmegruppe til den amerikanske violinist Stuff Smith et par aftener han spillede i Vingården en gang i foråret 1965 (1964?). På første række sad restauratør “Bamse” og blandt andre Timme Rosenkrantz der var en god ven af Bamse. Stuff Smith havde “Timme” truffet i Amerika flere gange.
Bent Hesselmann – Teddi (W.)Tengstedt Kvartet /Kvintet 1964. Endnu en af de mange orkester kombinationer som blev forsøgt.
Såvel Bents spil på tenorsaxofon og Teddis klaverspil var i den moderne genre – Miles/Coltrane stilen.
Jeg husker kun et par enkelte job, hvor det ene af dem var i Odense jazzklub, hvor basunisten Steen L. Engelholdt var med. Foruden de to var der Lars “Lasse” Malther, bas og jeg på trommer.
Et par gange var Benny Nielsen med på bas.
Odense 1994.
Jan og Kjeld “Banjo Boys” ca. 1964/65. Brødrene der slog særdeles godt igennem på det danske men ikke mindst tyske det marked havde en eller anden tilknytning til jazzlivet i København. Eller også var det deres far Svend Wennick der var musiker.
Deres repertoire var en sjov blanding af stilarter. Heriblandt et par populære standard jazz melodier.
Jeg kan ikke huske indgangsvinklen til hvorfor jeg var med på 2-3 job. Det ene af dem kan jeg huske var med bassisten Hugo Rasmussen (sommerfest i Herlev/Ballerup). Hvem de øvrige “baggrundsmusikere var kan jeg ikke huske. Muligvis nogen fra Per Carstens Vingårds Kvintet?
En ting kan jeg dog huske. Jan og Kjeld havde fået den ide at nummeret “The Last Time” (Rolling Stone) skulle på deres repertoire og det skulle fremføres på bl.a. “jobbet i Herlev/Ballerup”. Så vidt jeg husker blev det indøvet ind øvet hjemme hos deres forældre.
Som jazzmusiker skulle man dengang absolut ikke lytte rock grupper. Jeg måtte med “nedbøjet hoved” ned og købe en EP plade med nummeret “The Last Time” så jeg kunne høre hvordan Charlie Watts slog trommerne til dette nummer.
Det var dog til at finde ud af!
Jazzmusikere hvor jeg i 1960¨erne var bag trommerne. Nogle af de mange jazzmusikere jeg havde fornøjelsen af at spille sammen med primært i Vingården på et enkelt eller flere job og ikke mindst ved Vingårdens jamsessions . Palle Mikkelborg, Finn Mickelborg, Don Cherry, Mads Vinding,Rolf Bilberg, Louis Hjulmand, Ole Kurt, Niels Husum, Brew Moore, Jørgen Borch, Erik Mølbach, Mogens Bollerup, Peter Mikkelsen, Earl Hines, Ben Webster, Lasse Gullin, Atli Bjørn, Stuff Smith, Ray Nance, Lars Black, Bent Hesselmann, John Eberhard Mosak, Anders Lindskog, Hugh Steinmetz, Teddy Tingsted, Freddy Albeck, Benny Nielsen, Max Brüel. Sidst nævnte var ofte til jamsessions i Vingården der mange gange fortsatte i hans hjem med en håndfuld musikere.
Da jeg sad ind for William Schiøpffe. En aften i 1962 hvor jeg var i Vingården for høre “Jazzquintet 60″en der denne aften bestod af Allan Botschinsky, trompet – Niels Husum, tenorsax, Bent Axen, piano – Benny Nielsen, bas og trommeslageren William Schiøpffe.
I pausen kom Schiøpffe hen til mit bord og spurgte “Kan De spille første sæt for mig i næste uge”. Der er lyskamp i fjernsynet.De kan låne mine trommer, men De tager selv stikker med! NB: Schiøpffe var fodboldentusiast og skulle se en kamp i fjernsynet. Lyskamp fra Idrætsparken var noget helt nyt. Jeg var ved at tabe vejret – dels over at han talte til mig, hvilket ikke tidligere var sket. Og så få lov til at spille med de pågældende musikere der var nogle af de absolut bedste danske jazzmusikere på dette tidspunkt.
Jeg klarede jobbet uden skandaler.
William Schiøpffe ca. 1960. Foto: Ebbe Wråe?
Bemærkning. Besætningen i “Jazz Quintet 60” varierede i besætning på alle poster. Afløseren for William Schiøpffe var normalvis Finn Frederiksen / Bjarne Rostvold.
De var måske også til fodbold? I så fald tak for det! …..
Solgte mine trommer. Efter flere udsættelser blev jeg den 1. juli 1965 indkaldt til aftjening af værnepligt. Pudsigt nok i Holbæk hvor jeg var rekrut i fire måneder, hvorefter det blev Artillerivejens Kaserne i Købehavn, hvilket passede mig fint. Stadig tæt på Vingården.
Det betød at jeg på trods af soldatertiden havde mulighed for nogle enkelte job.
I 1966 skulle jeg gøre tjeneste i Ringsted. Efterhånden måtte jeg sige nej tak når der blev ringet. Har man først gjort det nogle gange finder grupperne andre trommeslagere. Ingen er som bekendt uundværlige!
I 1968 skulle jeg på ny gøre tjeneste i Holbæk. I den forbindelse flyttede jeg op til området.
Dermed forsvandt de sidste relationer jeg havde til den første del af mit jazz trommeliv. “Gladsaxe og Vingårds perioden som varede i 10 år”.
At der senere skulle komme endnu en periode “Holbæk perioden” havde jeg absolut ingen ide om.
Da jeg havde besluttet at forsætte i militæret var jeg mentalt indstillet på at det var slut med at spille trommer.
Mit Gretsch Round Badge sæt blev solgt/afleveret en gang i 1968.
Hvilket set i bakspejlet naturligvis var dumt gjort!
Starten. Hvad satte mig i gang med at slå på / spille på trommer. Kapitlet vil omhandle noget om:
Hvad der fik mig til at begynde på trommerne.
Hvordan tre gutter der boede tæt på hinanden:
– Steen Larsen, trompet (Psykolog Dr. pæd. f. 1943 d. 2014)
– Lars “Lasse” Malther
– og jeg Erik bag trommerne startede et jazzband.
– Jazzlivet i Vingården.
– Min plads i “tromme hierarkiet” dengang og nu.
Alt baseret på hvad jeg kan huske, men også 12 sider i et kladdehæfte jeg brugte som dagbog fra august 1958 til maj 1960. Desuden et par spolebånd der uvist af hvilken årsag har overlevet alle disse år!
Hvordan begyndte min interesse for at spille på trommer?
Kgs. Lyngby FDF. Meldte mig ind for at kunne komme til at spille på march lilletromme. Her fik jeg min første undervisning i trommespil. Jeg var der kun et års tid.
1958 Marchtromme og natskab. Jeg havde ikke mange penge at gøre godt med. De som skulle bruges måtte jeg selv tjene hjem som bydreng, senere som elektrikerlærling. Der var således lange udsigter til at få et trommesæt og hvad gør man så. En af mine brødres venner havde en gammel march lilletromme liggende i sin kælder som ikke blev benyttet. Den fik jeg. Mine forældre havde et par natskabe hvis bagside var af krydsfiner. Dette blev min første stortromme. Et bækken på et kosteskaft fastsnøret til natbordet fuldendte mit “trommesæt”. Desværre ingen foto.
1959 Mit første trommesæt.
Mit første “rigtige”” trommesæt af mærket “Broadway” købt den 1. oktober 1959 hos Apollon Musikhus, Hellerup.
Jeg hentede hvor trommerne på en såkaldt Long John (ladcykel) som jeg lånte hos det lokale Ismejeri i Buddinge hvor jeg løb med mælk om morgenen inden skoletid.
En cykel der blev brugt flittigt de første par år.
Long John
Apollon Musikhus havde også musikundervisning, hvor jeg gik jeg til trommeundervisning i ca. 1 år.
Et par år senere fik jeg nogle trommelektioner hos Bent Lylloff – som senere blev musikprofessor i slagtøj. “Dog ikke på grund af mig”!
Bent Lylloff
1959 Det første “rigtige” band!
Weary Stompers. Januar 1959.
Buddinge Lilleskole – øve aften. Kurt Petersen, cornet, – Pelle Svendsen, klarinet – Hans Pedersen, trombone-
Peter Hauk (Hawk?), piano – Lars “Lasse”Malther, banjo – Erik F. Andersen, trommer.
Bemærk den gamle “Madsen” lilletromme der fungerede som gulvtom på en taburet. Dengang vidste jeg absolut intet om dansk byggede trommer!
Skolebal Buddinge skole den 12. december 1959. “Cake Walkin´ Babies”.
Steen Larsen, trompet – Niels Skousen, klarinet, Hans Pedersen, trombone –
Kjeld Pedersen, piano – Jan B. Andersen, guitar – Lars “Lasse” Malther, banjo –
Bjørn Hanson, bas – Erik F Andersen, trommer. …..
Tidlig 1960. Per Aage Brandts Kvintet og Swingband – Buddinge skole. Per Aage Brandt Kvintet. Foto via: Bruno Simonsen 21/9-2015.
Ukendt klarinet? – Bruno Simon, guitar – Per Aage Brandt, piano (?).
Lasse Malther, bas og Erik F. Andersen, trommer.
Der findes faktisk et minuts klip i mine gemmer fra netop denne session – Undicided!
Per Aage Brandt Swingband Steen Larsen, trompet – Lennart Petersen, altsax – Hans Pedersen, trombone
Jan Bernt Andersen, guitar – Per Aage Brandt, klaver – Lasse Malther*, bas
Erik F. Andersen, trommer.
* Lars “Lasse” Malther skiftede banjoen ud med en kontrabas!
Buddinge skole – Skolebal for klasserne I-II-III og IV Fri Mellem.
Elevforeningen (eller hvad det hed dengang) havde indrettet jazzklubben “La Boheme” i et af skolens store lokaler. .
Fotoet er fra arrangementet den 12. december i 1959.
Forreste par – han hedder Palle.
Ham i hvid skjorte og seler der “jitter”, er guitaristen Jan Bernt Andersen der tager sig en swing om mens et af aftenens øvrige orkester spillede.
Et af de øvrige jazzbands der spillede i “La Boheme” var “Kurts All Star”. Her den 12. december 1959. Kurt Pedersen, cornet – Helge Schlenkert, klarinet – Kjeld Pedersen, piano
Niels Søderkjær, bas – Ken ukendt efternavn?, trommer.
1960 Niels Skousen Kvintet.
En udløber af nogle af de første bands jeg var med i var en kvintet bestående af: Niels Skousen, klarinet (nu entertainer) – Steen Larsen, trompet – Bruno Simonsen, guitar – Bjørn Hansson, bas og Erik F. Andersen, trommer.
Det blev til et par enkelte job som guitaristen skaffede, blandt andet til en fest i Dansk Vandrerlaug – som i deres blad roste os til skyerne!
1960 Rock på Dyrehavsbakken og i Nyhavn.
Guitarristen Bruno Simonsen var dygtig men ikke “rigtig” jazzmand. Mere til datidens guitarister som Jørgen Ingeman og naturligvis den amerikanske guitarrist Les Paul.
Jeg husker ikke så meget fra det, men Bruno samlede en gruppe hvori der blandt andre var hans søster der sang.
Endvidere havde Bruno fået lavet en aftale med sangeren John Mogensen om at være med. Det blev dog aldrig til noget. Men vi fik lov til at spille et numre med John Mogensen i Nyhavn.
NB:
Bruno Simonsen forsatte sin musikalske guitar karriere og gør det forsat her i 2015.
Han kom i et par danske rock bands bl.a. Red River Boys og Tommy P.
Han slog over til klassisk guitarspil, og har perioden 1968 – 2008 undervist i klassisk guitar.
Han har skrevet musikskolerne: Guitaren 1 og Guitaren 2.
1960 Per Aage Brandt Jazzorkester.
Kapelmester Per Aage Brandt, piano – Steen Larsen, trompet – Carsten Vogel, altsax – Jesper Halberg, tenorsax (kom et par år efter i bandet Melvis & His Gentlemen)-
Knud Helles, guitar – Lars “Lasse” Malther, bas (blev bassist i det Kgl. Kapel) –
Erik F. Andersen, trommer.
Billederne stammer fra Bagsværd Kro hvor Jazzklubben Gazell i en periode havde til huse. Senere blev det på Stengaardsskolen. …..
Erik ved årsskiftet 1959-1960.
Poster fra 1960 hvor orkestret er nævnt. (dog uden “Aage”).
I orkesteret “Hot Potatoes” spillede Hugo Rasmussen på banjo.
Senere blev det som bekendt bassen der skulle gøre Hugo kendt.
Hugo Rasmussen. Født den 22. marts 1941 – død den 30. august 2015.
1963 Ole Matthiessen Kvartet/Kvintet.
Der blev øvet hjemme hos Ole på Kildegårds Plads. Hans mor fotograferede os.
Så vidt jeg husker, var der kun et enkelt job jeg var med på. (Nærum til et eller andet større jazz arrangement – bl.a. Otto Brandenburg og et band).
Eric Tomasen, altsax – Steen Larsen, trompet – Bjørn Hansson, bas, Erik F. Andersen, trommer.
NB:
Både Niels Harrit og Peter Mandorf var med i den periode jeg øvede med Ole.
På trods af de mange år der er gået samt de knap 20 år hvor jeg ikke gjorde noget ved trommerne eller jazzen har jeg altid haft en eller anden periodisk kontakt til Ole.
Ole Matthiessen fortsatte som professionel jazzpianist – skribent – DR vært m.v. http://olematthiessen.mono.net/ ….
Da “Free jazz” – Avantgarde jazz” kom til Danmark”. Et års tid med den nye jazz.
Hvilke omstændigheder der gjorde jeg begyndte at spille såkaldt “Avantgarde jazz” kan jeg ikke huske. Måske var det en udvikling der lå i luften hos nogle af dem jeg spillede med. I hvert fald kom jeg med i kredsen af de første danske musikere der turde at tage denne stilart op. En stilart der ikke alle steder fald i lige god jord. Måske fordi der ikke var nogen der reelt turde tage stilling til denne jazz stil.
Et par kritikere var dog positive, idet man kunne se en udvikling i denne stilart. Jeg tænker på Birger Jørgensen, Politiken og Erik Wiedemann fra Danmarks Radio.
Per Aage Brandt Trio blev omdøbt til Finn von Eybens Trio, idet Finn havde langt bedre talegaver og var en langt bedre “PR sælger” end Per og jeg.
Vi tre mødtes i efteråret 1963 hvor der i Per Aages forældres kælder blev øvet fortrinsvis Mose Allison, Monk, og Mingus temaer. Per Aage gik til spil hos Finn Savery som også gav ham spændende ideer. Da den amerikanske pianist Cecil Taylor blev kendt i Europa gav han formentlig byggestenen til den stilart vi forsøgte at spillede – eller noget i den retning.
Såvel Per Aage og Finn forsatte med at spille “Avantgarde jazz” – og gør det vist stadig når tid og lejligheden byder sig.
Klip med Per Aage Brandt Trio – Per’s øve kælder formentlig nov./dec.1963.
Erik – Privat optagelse.
Finn von Eyben Trio – foråret 1964. Trioens gennembrud kom efter at vi havde medvirket i TV programmet “Ung Lørdag” hvor jeg mener Henrik W. Iversen var programvært. Det må formentligt have drejet sig om jazz – i hvert fald var blandt andre Jørgen Ryg og Niels Henning Pedersen med.
Som en del af trioens indlæg skulle en traditionel jazzgruppe komme på direkte når vi sluttede vores sidste nummer. Høre forskellen på gammel og nyt? Jeg ved fra Jens Søndergård at han spillede klarinet i den traditionelle gruppe.
Vores medvirkende i Ung Jazz åbnede øjnene for en kreds af kritikere og for et par af landets jazzklubber. Det gav så meget at Finn var i stand til at sammensætte en turne i nogle af de jyske jazzklubber (Randers og nordpå).
Lydklip – Temaet “Linier” et musikalsk forløb af Per Aage Brandt. Erik -Privat optagelse.
Finn von Eyben ringer til Ålborg jazzklub for at fortælle trioens ankomst – klar til koncert! Per Aage afventer og jeg fotograferer.
Dertil kommer at vi spillede til en del ferniseringer både som trio, men også med de to digtere Inger Christensen og Poul Borum. Jazz & Poesi var blevet “In” i Danmark.
Inger Christensen født den 16. januar 1935 – død den 2. januar 2009.
Poul Borum født den 15. oktober 1934 – død den 10. maj 1996.
Trioen mødte de to digtere på Holbæk Kunsthøjskole hvor de var tilknyttet.
Vi var der for at spille en koncert med en “elektron tolvtone musiker” og spontant opstod samarbejdet med digterne og os.
Det var i øvrigt første gang jeg var i Holbæk.
Samarbejdet med de to digtere blev også til en halv times radioudsendelse i programmet “Jazz 64” med Erik Wiedemann som studievært. Noget der ikke var hver mands kost på dette tidspunkt!
NB:
Optagelse fra DR Radio eksisterer samt lydsporet fra TV udsendelsen hos mig.
Klip fra pressen. Birger Jørgensen i Politiken. Jyllandsposten m.fl.
1964 John Tchicai Kvartet/Kvintet.
John Tchicai (f.1936 – d. 2012)
Foruden John på altsax var hans bror med på trompet. Jeg mener Finn von Eyben var på bas og så jeg på trommer. Om der var klaver med husker jeg ikke?
Vi øvede på en musikskole der lå på Strøget og holdt plan møder hjemme hos John.
Jeg husker også at vi var ret engageret i at få jazzklubben Cool Cat der afholdt arrangementer i selskabslokalerne på Nørrevold til at fungere.
Der blev lavet en flyer “Søndag behøver ikke at være kedelig” – Gå i Cool Cat jazzklub! Note:
John Tchicai, Carsten Vogel, Hugh Steinmetz, Finn von Eyben udgjorde 1967 grundstammen i gruppen Cadentia Nova Danica.
1964 Beckerlee – Steinmetz Kvartet. Franz Beckerlee, altsaxofon – Hugh Steinmetz, trompet – Steffen Andersen, bas –
Erik F Andersen, trommer.
Koncert Jazzhus Montmartre Store i Regnegade.
Foto/omtale i Se & Hør den 9. august 1964.
Så vidt jeg husker var jeg kun i gruppen i 4 måneder. Trommeslageren før mig var Simon Koppel og trommeslageren efter mig blev Bo Thrige Andersen.
Jeg blev “hyret” af Franz Beckerlee på en lidt sjov måde. Jeg spillede i forvejen med Per Aage Brandt og Finn von Eyben. En dag modtog jeg fra Franz et hjemmelavet postkort – nærmest en kollage. Ud over lidt tekst var der tegnet en trommeslager “tændstikmand” der gik fra Von Eyben gruppen over til Beckerlee.
Desværre, er dette kort for længst forsvundet – det var virkeligt skønt!
NB: Inden jeg stoppede hos Beckerlee var jeg begyndt i Vingården i Finn Mickelborgs orkester.. …..
Hvorfor forlod jeg Avantgarde jazzen? Yderlige info tilgår – hvis jeg kan huske det!