11-09-2014
Af Erik F Andersen
Slagtøjs Centret fik i sommeren 2014 en lilletromme ind til reparation, idet ejeren vist nok skulle bruge den som bord?
Peter Kragh-Jakobsen har derefter sat den i stand.
Trommen er med meget stor sandsynlighed tysk produceret i slutningen af det
19. århundrede eller begyndelsen af det 20. århundrede.
Det der gør den interessant i danske sammenhæng, er messingpladen med navnet “Harald Tofte – 1912”.
Hvem var Harald Tofte.
Efter diverse søgen, er jeg indtil videre kommet frem til følgende.
Harald Tofte var journalist og han var desuden meget engageret i forskellige ungdomsbevægelser/skyttekorps m.v.
I 1905 er han med til at starte et ungdomsforbund under navnet “Dansk Ungdomsforbund” på Nørrebro i København.
Dette forbund havde et orkester / tamburkorps?
I 1909 skifter Ungdomsforbundet navn til Københavns Skyttekorps og igen i 1912 skiftes der til København Amts Skyttekorps som eksisterer frem til 1937 hvor disse korps nedlægges. (Lovbestemt).
Vurdering.
Harald Tofte har fået lilletrommen som en slags erindringsgave i 1912 i forbindelse med en markant begivenhed.
Muligvis da forbundet ændrede navn?
I top reifen, er der indgraveret romertallet “VII”. Hvad det står for vides ikke.
Det kan være en tidligere militær tromme hvor “VII” er enhedens nummer?
Eller hvis Ungdomsforbundet har haft flere kredse eller lign.? “Kredsnummer VII”?
Oplysninger der kan støtte / udbygge de nævnte teorier, er naturligvis meget velkomne.
Trommen:
Forkromet messing kedel*. 2 x 8 lugs.
* Der er stor sandsynlighed for, at kedlen er blevet forkromet da pladen blev sat på.
Det skulle jo være en “flot” gave.
Fotos: Allan Bode sep. 2014.
Samme model uden forkromning.
Via Tysk eBay 2013 (Efa).
Fra et gammelt tysk musikkatalog.
En tromme der minder ret så meget om ovennævnte. Her er dog en mere “primitivt” Seiding strammer.(En type der i øvrigt var standard for tiden).
Kataloget beskriver to modeller.:
– Messing kedel, 36 cm x 10 cm, 8 stemmeskruer.
– Messing kedel, 33 cm x 10 cm, 8 stemmeskruer.